Professionelt malerfirma med
brede kompetencer

Med Malerfirmaet Ove Nielsen/J. Fogtmann & Søn får du en moderne, professionel virksomhed som samarbejdspartner. Virksomheden har afdelinger i Odense, Marslev og Kerteminde og drives af malermester Lars Sander Nielsen, som står i spidsen for vores faste stab af medarbejdere.
 
Vi har stor erfaring og skærper kontinuerligt vores kompetencer gennem arbejdet med en lang række forskelligartede opgaver for erhvervskunder samt kommuner, andre offentlige kunder og boligforeninger.
 

En sikker samarbejdspartner

Malerfirmaet Ove Nielsen/J. Fogtmann & Søn har vundet flere kommunale entrepriser, og vores mange opgaver for offentlige såvel som erhvervskunder spænder vidt. Vi udfører malerarbejder ved både nybygning og renovering af blandt andet:
  • skoler
  • plejehjem
  • børneinstitutioner
  • boligforeninger
  • kontorlokaler
  • administrationsbygninger
  • produktionsbygninger
  • lagerbygninger
  • domicilejendomme
 
Vi har erfaring og know how til selv at håndtere både simple og større, mere komplicerede arbejder med stram tidsstyring. Men vi er også en sikker samarbejdspartner som leverandør til blandt andre entreprenører og håndværksmestre.
 

Brandsikring

Hos Malerfirmaet Ove Nielsen/J. Fogtmann & Søn får du en sikker service. Vi finder sammen den rigtige løsning til dig, vi følger tingene helt til dørs – og så udfører vi certificeret brandmaling af træ, beton og stål i samarbejde med Condor Kemi.

Service i alle afskygninger

Høj faglig kvalitet, professionel service og fokus på dialog er omdrejningspunkterne for vores arbejde. Hos malerfirmaet Ove Nielsen/J. Fogtmann & Søn lytter vi os frem til den rigtige løsning – ved at spørge nøje ind til kundens ønsker og behov.
 
Vi ved, at fleksibilitet er et stort behov hos mange kunder, og med afdelinger i både Odense, Marslev og Kerteminde er vi en smidig organisation. Derfor har vi også faste aftaler med flere kunder, som har behov for hurtig udrykning i forbindelse med eksempelvis renovering af plejeboliger og lejligheder i boligforeninger.
 
Uanset hvad du har brug for, er du velkommen til at kontakte os og få en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for dig.
Malerfirma Ove Nielsen/J. Fogtmann & Søn  | Tlf.: +45 2029 3123 | info@vimalerfyn.dk